AR & VR i markedsføringen

(Af Digital Specialist, Allan Lou)

I dette blogindlæg vil jeg forklare nogle af de fordele der er, ved at anvende nyeste teknologi Augmented Reality, forkortet AR og Virtual Reality, forkortet VR, som værende en del af markedsføringsstrategien i nutidens virksomheder.


Vi så for alvor AR indtage sin kendskabsgrad i 2016 med tilblivelsen af Pokémon Go, hvor nærmest hele verden gik amok og fangede sjove figurer på deres mobiltelefon. Der er fortsat 30 mio.+ brugere, så det er kommet for at blive.

VR, der med sin oplevelsesudvidelse via et par briller, enten fra Google’s CardBoards eller andre udbydere som Samsung VR Gear mfl., giver en ny og spændende udvidet virkelighed i et 3D univers, eller via fotooptagelse fra den virkelige lokation, som kunne være et hotelværelse fra en drømmerejse destination, ja – mulighederne er mange, og det er nærmest kun fantasien der sætter grænser, både når det gælder 3D effekter med AR og visuel markedsføring via VR.

Når markedsføringsstrategien udtænkes rundt om i de danske virksomhedsbestyrelser, så falder snakken hurtigt på – Hvad kan vi gøre digitalt? – og det helt store ’BuzzWord’ for tiden er ’disruption’, men hvad betyder alt dette for en professionel bestyrelse i dag?
Ganske enkelt – Nytænkning!

Det er vigtigt at understrege, at blot fordi ens konkurrenter ’disrupter’ – eller forsøger at ’disrupte’ sin virksomhed og organisation, er det ikke nødvendigvis med et positivt og succesfuldt udfald. Hvorfor? – fordi, det handler om at lave U’et (tænke i helhed, ROI og eksekveringsplan), med andre ord – giver det mening for os? – eks. som det gør for en veletableret webshop, der slår sig ned med en fysisk butik, for at opnå større synlighed og sende et kundeserviceminded signal til omverdenen.

Det at lave en AR eller VR kampagne, som tiltrækker flere kunder til virksomheden og får den til at fremstå mere unik og nytænkende, er ikke just det som disruption begrebet dækker over (forklaring følger) – det er derimod, at tænke nye kreative tanker i sin markedsføringsstrategi.

Disruption er en helt anden størrelse; eks. UBER har ’disruptet’ taxibranchen, og AirBnB har ’disruptet’ hotelbranchen.
Der findes forskellige AR & VR løsninger på markedet, men fælles for alle er – at der tænkes ’behind the scenes’ og derfor synes jeg, at vi ser en manglende tilgang af værdifuldt indhold ’Content’ som giver mening og dermed værdi for slutbrugeren.

Det er hønen og ægget, hvad kommer først – lige nu ser vi en masse udbydere af løsninger, så alle nu kan få AR & VR oplevelsen. Giver det mening at få en VR tur i en rutsjebane, eller en paraglidning tur ned fra et bjerg? – ja, som en engangsforestilling måske.
Ville VR oplevelsen ikke være mere værdifuld, hvis man kunne gå på opdagelse hjemme i stuen i et indkøbscenter – gå ind i sin favoritbutik, og klikke på hylden hvor varen ligger for derefter at lægge den i en indkøbskurv og købe varen til udsalgspris? – JO DA, men det kræver en omstilling af detailbutikkers tænkning, og her er det nærmest kun de store butikskæder der har professionelle bestyrelser, som måske vil kunne få øje på en sådan nytænkning.

Når vi anvender AR i markedsføringen, tilfører vi blandt andet muligheden for at vise levende billeder fra videoklip, og når et billede siger mere end 1000 ord, hvad siger en video så ikke af en virksomhedsprofil eller produktpræsentation. Præcis som Niels Brock har gjort det i deres HHX og EUX brocurer: Se video af hvordan her: Klik her
Derudover kan der skabes en direkte ’call-to-action’ til Facebook og øvrige Sociale Medier, til hjemmesiden eller en webshop, hvor et godt tilbud vises fra en flyer, tilbudsavis eller avisannonce og linkes direkte til varen for at kunden kan shoppe, lige der hvor kunden er i købsinteressen. Er det smart? – Det giver mening!

En helt anden værdi som AR skaber er Wow-effekten, særligt når det laves med 3D animationer – og hvis der samtidig tænkes i AR spil til konkurrencer, så giver det en større kendskabsgrad (Awareness) af ens samlede brand, dvs. det øger brandingværdien som er interessant for medierne og dermed skaber større PR værdi generelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

`