Er tilbudsavisen færdig?

– og vil en APP kunne erstatte de trykte tilbudsaviser – svaret er ?

Jeg var til et interessant foredrag i dag 22.11.16, hvor et indlæg var fra en af de største dagligvare kæder i Danmark, som har valgt at ’skrotte’ den ellers så trofaste og velkendte tilbudsavis, som udkommer hver uge op til weekenden.
Det som var mest bemærkelsesværdigt var, at dagligvare kæden – ved lanceringen af app’en – undlod at udsende tilbudsavisen i et par uger og resultatet var, at omsætningen faldt øjeblikkeligt med flere procent. Så den er på gaden igen!

Der er flere aspekter som taler for, at tilbudsavisen bør udgå og det er blandt andet grundet belastningen af skove, kemikalier til tryk, bortskaffelse mm. og så er det omkostningstungt for alle, for der er flere led der skal tjene på det, før den når ud til læseren. Men så længe mediet skaber overskud ift. udgifter ved at lave dem, så vil de – i min optik – bestå.

Der var i spørgerunden interessante input til emnet, eksempelvis hvornår vil det – og vil det overhovedet komme på tale, at stoppe helt med udgivelser af tilbudsaviserne, også selvom app’en på et tidspunkt genererer den nødvendige omsætning – hvor det i øvrigt vil være nemmere at måle direkte salg skabt fra tilbud i app’en. Her var svaret ikke entydigt, at det sker om et år, eller når app’en har skabt x kroner i overskud. Så derfor vil der gå lang tid – tror jeg, før vi ser en definitiv ’skrotning’ af tilbudsavisen, hvis det overhovedet sker at den helt udgår.

Men faktum er, at verden går digitalt og det store indtog af Smartphones gør, at der bør tænkes i en kobling med begge disse medier, for når tilbudsavisen ikke kan undværes, så kan man vel ligeså godt koble en ekstra ny digital dimension på disse. Her tænker jeg på anvendelse af AR Augmented Reality, som vi kender fra Pokémon Go – AR kan nemlig med fordel anvendes til at give en mere levende oplevelse af tilbudsavisen, og ved at scanne med sin mobil, kommer der digitale funktioner til syne, eks. links til produkter på webshoppen, en vejledende video starter automatisk, og der kan gives et ’Like’ på Facebook og meget andet i et digitalt univers af muligheder. Ja, og så kan tilbuds app’en fint indeholde denne scanne mulighed, så koblingen er fuldendt. ”hitspot.dk”

Af Allan Lou
Digital Specialist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

`